Fjerner vi eksportstøtten, trækker vi tæppet væk under dansk velfærd

Erhvervs- og eksportstøtte skældes ofte ud for at skævvride markedet og skabe ulige konkurrence. Men markedet er allerede skævt. Andre nationer som USA og Kina subsidierer i stor stil egne virksomheder på et niveau, hvor den danske statskasse allerede har fået baghjul. Med de rette eksportfremmeindsatser kan vi rette en lille smule op på den ulige globale konkurrence. Det handler ikke om at give nogle danske virksomheder bedre muligheder end andre. Det handler om, at vi som land skal stå stærkt globalt, og det gør vi bedst ved at understøtte og rådgive vores virksomheder, så de med de danske produkter og løsninger kan indtage eksportmarkederne.

I den netop offentliggjorte rapport ”Fremtidens erhvervsstøtte”, som ”Ekspertgruppe for fremtidens erhvervsstøtte” står bag, foreslås det, at man helt eller delvist afvikler 58 erhvervsstøtteordninger. Herunder besparelser på eksportområdet for 357 millioner kroner. Ideen er, at pengene gør bedre gavn andre steder, men det indebærer en markant risiko for dansk eksport at gennemføre sådanne besparelser.

Eksporten er en vigtig brik i dansk økonomi. Det anerkender ekspertgruppen også. Dansk eksport har en værdi, der svarer til 70 procent af BNP, og er dermed fundamentet vores fælles velstand og velfærd. Alligevel stilles der spørgsmålstegn ved, hvorvidt det bidrager til en samfundsøkonomisk gevinst at støtte danske eksportvirksomheder med rådgivning og konsulentbistand, når de bevæger sig ud i verden på nye markeder.

Det mener vi i høj grad. Faktum er, at virksomheder tager risici og har mange omkostninger forbundet med at begive sig ud på eksportmarkederne, specielt for markeder uden for EU. Tid, rejser og sikkerhedsomkostninger samt penge investeret i research, konsulenttimer og ekspertrådgivning er meget konkrete omkostninger, der skaber finansielle udfordringer for alle eksportvirksomheder og som særligt kan være en udfordring for SMV’er.

Små og mellemstore virksomheder har oftest væsentligt mindre budgetter end de store virksomheder, og står derfor med en procentvis større risiko. Fælles for mange af SMV’erne er netop, at de er dårligere polstret til at modstå fejl og udfordringer i forbindelse med eksport. Dermed står de med en større finansiel risiko. 95 procent af de danske eksportører tilhører SMV-segmentet. Hvis vi vil hjælpe med at løfte dem videre ud i verden, må vi bevare et velfungerende eksportfremmesystem, som støtter op om internationaliseringen i en stadig mere kompleks verden.

Eksportstøtte er ikke et tilskud, men et fundament
Set med vores øjne, er det ikke et spørgsmål om erhvervsstøtte til eksportaktiviteter, men derimod, at vi har et fundament der muliggør, at vores mange små og mellemstore virksomheder, som jo anses for kernen af dansk erhvervsliv, overhovedet har muligheden for at bevæge sig ud på nye markeder.

Gennem Trade Council og de danske repræsentationer verden over åbnes der døre, som virksomhederne eller andre private aktører ikke selv kan åbne. Myndighedssamarbejder skaber en unik markedsadgang for danske virksomheder, og samtidig har Trade Councils handelsrådgivere det netværk og det markedskendskab, der skal til for at man med succes kan få hul på et nyt marked. Hvis man følger anbefalingerne og skærer 308 millioner kroner af den eksportfremmeindsats, der ligger under Trade Council, fjerner man også fundamentet for at en lang række danske virksomheder med succes kan skabe nye markeder og ødelægger årtiers arbejde for at fremme dansk eksport og udbredelsen af grøn teknologi, som er en af Danmarks klare styrkepositioner.

Der lægges samtidig op til at beskære støtten til de fælles eksport- og erhvervsfremstød. Det mener vi også er en risikabel vej at gå. Det er på fremstødene, at danske virksomheder har mulighed for samlet at promovere de danske styrkepositioner og know how, og her opstår synergier i form af videndeling, udvidelse af eksportnetværk og udveksling af kontakter. Udenlandske kunder kommer på messestanden for at besøge en leverandør, men ender med at få øjnene op for en række danske leverandører.

Partnerskaber og netværk øger eksporten
Forskningsprojektet Eksportens DNA fra Aarhus Universitet fastslår, at danske eksportører, der er en del af et eksportnetværk og -klynger og blandt andet deltager i fælles eksportfremstød eksporterer 49 procent mere end sammenlignelige virksomheder. Og vi ved, at det for en del af de mindre virksomheder er en afgørende faktor for deres messedeltagelse, at eventet opnår tilskud.

Den samlede promovering af Danmark og de danske styrkepositioner kræver samtidig partnerskaber og et tæt samarbejde mellem aktører i industrierne. Her er markedsføringskonsortierne som Food Nation, Healthcare Denmark og State of Green vigtige aktører, som promoverer de danske styrker globalt, og tiltrækker udenlandske delegationer til Danmark. De samler myndigheder, organisationer og virksomheder, og kun med et bredt samarbejde kommer vi i mål med at løfte den samlede danske eksport og får virksomheder i alle størrelser med ud over landegrænserne. Derfor ser vi også bekymrede på forslaget om at skære i finansieringen til markedsføringskonsortierne.

Det samme gælder Copenhagen Capacity, som udover at tiltrække udenlandske investeringer i Danmark, faktisk også forsøger at afhjælpe den udfordring med mangel på arbejdskraft, som mange danske eksportører oplever. De internationale virksomheder mangler blandt andet højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, som med faglig kompetence, sproglige færdigheder og kultur- og markedskendskab kan hjælpe til at løfte eksporten til nye højder, hvorfor vi også er bekymrede over forslaget om at nedlægge Copenhagen Capacity.

Vi håber i den grad ikke, at regeringen blindt følger ekspertgruppens anbefalinger om at skære i eksportfremmemidlerne. Det kan sagtens give mening af kigge vores erhvervsfremmesystem efter i sømmene, så vi får mest muligt ud af de statslige investeringer i vores erhvervsliv, men hvis vi for alvor vil øge væksten i Danmark til gavn for alle borgere, er det uklogt at spare 357 millioner kroner på eksporten.

Hvis regeringen vil leve op til sin pragmatiske globale strategi, hvor erhvervslivet er med til at skabe velfærd i Danmark, styrke forsyningssikkerheden og udvikle markeder hos vores forretningspartnere og i det globale syd, mener vi, at det er uklogt at følge ekspertgruppens anbefalinger og spare 357 millioner kroner på eksporten.
I stedet skal der investeringer til. Investeringer i at styrke dansk eksport og vores styrkepositioner inden for blandt andet grøn energi, vind, vand, energieffektivitet, det blå Danmark og life science-området.

På den måde kommer de statslige investeringer til at give mest mulig mening for dansk erhvervsliv og eksport og i sidste ende for alle borgere i Danmark.