Danish Mining & Quarry Group blev etableret i slutningen af 2005 af 10 virksomheder, som alle har oplevet behovet for et dybdegående netværk, der støtter danske virksomheder på det internationale minemarked.
Networking, erfaringsudveksling og fælles eksportfremstød er nøgleord for Danish Mining & Quarry Group, der arbejder for at optimere de enkelte medlemmers eksport ved at hjælpe, styrke og promovere de danske leverandører og konsulenter på det internationale minemarked.
Medlemmerne i Danish Mining & Quarry Group henvender sig både til mineselskaber og OEM-leverandører world-wide.
Gruppen er alsidig og dynamisk idet medlemsvirksomhederne består af såvel konsulenter som leverandører af udstyr og hjælpemidler til brug inden for mineindustrien.
Danish Mining & Quarry Group er en sektion i Dansk Eksportforening og vi har derfor et stort netværk og erfaringsgrundlag at trække på, idet vor viden er indsamlet fra utallige brancherelaterede eksportfremstød over de seneste 40 år.
Søger du oplysninger om produkter eller virksomheder inden for mineindustrien er du velkommen til at kontakte os eller se nærmere på de forskellige virksomheder og deres produkter under ”Medlemmer”.