Gå til sektionsforsiden
DEGA left menu
Search / Søg A to Z list Sitemap Printversion Login - members Home / Mainpage English version
TIL HOVEDHJEMMESIDENPROFILBLIV MEDLEMNYHEDERAKTIVITETERMEDLEMMERMEDLEMSFORUM
DEGA menu right

VEDTÆGTER FOR DANISH CRUISE & FERRY GROUP

§ 1
Navn og hjemsted

Sektionens navn er Danish Cruise & Ferry Group. Sektionen har hjemsted i Silkeborg.

Sektionen er en del af Dansk Eksportforening og er undergivet Dansk Eksportforenings love. Sektionen er ligestillet med de øvrige sektioner under Dansk Eksportforening.

Sektionens vedtægter skal være godkendt af Dansk Eksportforenings forretningsudvalg.


§ 2
Sektionens formål

Sektionens målsætning er:
1. At blive det foretrukne leverandørnetværk til globale skibsbygningsprojekter indenfor segmentet krydstogtsskibe, luksus yachts og færger, samt leveran-dør af serviceydelser i forbindelse med driften af samme.

2. At være det foretrukne netværk for leverandører til ovenstående, med hen-blik på at skabe samarbejde, synergi og vækst for medlemmerne.

Det gøres ved at:
• Skabe rammer for eksportudvikling ved at organisere og gennemføre fællesud-stillinger, symposier, workshops samt andre eksportfremmende aktiviteter.
• Være initiativtager og forum for erfaringsudveksling, kompetenceudvikling og samarbejde mellem virksomhederne gennem formelle og uformelle netværk samt afholdelse af medlemsmøder.
• Gennemføre kollektiv markedsføring af gruppen på relevante og udvalgte mar-keder.
• Understøtte branchens forretningsmæssige rammevilkår og varetage medlem-mernes interesser i forhold til offentlige myndigheder, maritime institutioner m.fl.
• Udvikle sektionen til et center for branchemæssige serviceydelser herunder ind-samling af relevant information og viden gennem branches primære informati-onskanaler, søsterorganisationer m.m. til videreformidling til medlemskredsen.


§ 3
Medlemskab

Som medlemmer af sektionen kan optages ethvert dansk registreret firma, som er med-lem af Dansk Eksportforening, og som leverer / producerer design-, konsulent og ser-viceydelser og/eller produkter til den fælles målgruppe, eller som har en interesse i sek-tionens branchemæssige aktivitet.

Som medlemmer fokuseres der på virksomheder indenfor følgende hovedgrupper:
• Accommodation & Public Areas
• Logistics
• Food & Beverage
• Destination Service

Anmodning om medlemskab af sektionen skal godkendes af rådet. Optagelsen er god-kendt, når der er almindelig stemmeflertal herfor i rådet, jf. dog DE vedtægter § 7.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de foreningen påhvilende forpligtelser, ligesom de ikke har ret til nogen del af dens formue.


§ 4
Ophør af medlemskab

Ophør af medlemskab sker a) hvis betingelserne i § 3 ikke længere er opfyldt, b) ved udmeldelse med 6 måneders varsel til en 1. januar eller 1. juli eller c) ved en eksklusion foretaget af et enigt råd.


§ 5
Sektionens ledelse og repræsentation

Sektionen ledes af et råd, som vælges på et årsmøde.

Årsmødet behandler følgende punkter:

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Behandling af indkomne forslag, som skal være indsendt til rådet senest 14 dage før årsmødet.
4. Evt. fastsættelse af kontingent for sektionen.
5. Valg af medlemmer til sektionsrådet. Valgperiode er 2 år.
6. Valg af 1-4 hovedbestyrelsesmedlemmer til Dansk Eksportforenings hovedbestyrel-se afhængig af sektionens medlemstal efter følgende skala

1 - 25 medlemmer berettiger til: 1 hovedbestyrelsesmedlem
26 - 50 medlemmer berettiger til: 2 hovedbestyrelsesmedlemmer
51 - 100 medlemmer berettiger til: 3 hovedbestyrelsesmedlemmer
over 100 medlemmer berettiger til: 4 hovedbestyrelsesmedlemmer

7. Valg af 1 suppleant til rådet.
8. Valg af 1 suppleant til hovedbestyrelsen
9. Eventuelt.

Rådsmedlemmer vælges for en 2 årig periode, sammensat således at ca. halvdelen af rådet er på valg hvert år (se bilag 1). Genvalg kan finde sted, dog maximalt 2 gange, således at den samlede periode kan blive 6 år.

Skulle en situation opstå, at der ikke kan findes kandidater til rådet, kan den 6-årige periode fraviges ved et enigt råd.

En person kan godt vælges til såvel rådet som Dansk Eksportforenings hovedbestyrelse.

Personer fra relevante, eksterne organisationer kan tilbydes en plads som ikke-stemmeberettiget, kommitteret medlem af rådet.

Årsmødet, hvor valgene skal foregå, skal indkaldes med dagsorden og med mindst 14 dages varsel med angivelse af, at valgene skal finde sted.

Rådet konstituerer sig med formand og næstformand.

Hvert medlem, som er repræsenteret på medlemsmødet, har én stemme. Valgene ledes af rådets formand eller en, som han har udnævnt til det.


§ 6
Sektionens økonomi

Sektionens regnskabsår er kalenderåret.

Sektionens medlemmer betaler det på Dansk Eksportforenings generalforsamling ved-tagne kontingent til Dansk Eksportforening. Kontingentet består af grundkontingent samt et sektions kontingent, som er ens for alle sektioner i Dansk Eksportforening.

Sektionens generalforsamling kan fastsætte et forhøjet kontingent til brug for sektionens drift. I det omfang sektionskontingentet er større end det almindelige sektionskontin-gent, tilfalder det overskydende beløb efter skat en separat konto, som sektionsrådet råder over.

Kontingentet samt sektionens øvrige indtægter og udgifter, herunder skatter, indgår i det samlede regnskab for Dansk Eksportforening.

En eventuel konto som nævnt ovenfor i stk. 3, opgøres hvert år i Dansk Eksportfor-enings regnskab efter hensættelse til skat og forpligtelser som følger af sektionsrådets disponeringer, således at kontoen er udtryk for det nettobeløb, som sektionsrådet kan disponere over fra begyndelsen af det følgende regnskabsår.


§ 7
Særlige bestemmelser

Sektionen tegnes såvel forretningsmæssigt som i kommunikation udadtil af gruppens formand eller næstformand, i forening med Dansk Eksportforenings direktør / ansvarli-ge eksportkonsulent.

§ 8
Opløsning

Beslutning om opløsning af sektionen træffes af 2 med højst 4 ugers mellemrum afhold-te årsmøder, og skal for at være gyldige tiltrædes af 3/4 af de afgivne stemmer på hvert årsmøde.

I tilfælde af sektionens opløsning tilfalder eventuelle aktiver, efter at alt gæld er betalt, Dansk Eksportforening.



Silkeborg, den 30.11.2005.

Menuspot - sek. offHistorie
Menuspot - sek. offOrganisation
Menuspot - sek. offKontingent
Menuspot - sek. offKontaktformular
Menuspot - sek. offLinks
Menuspot - sek. onVedtægter
Dega - 

bund left 2Cruise & Ferry - DCFG -> PROFIL -> VedtægterFeedback til Decor MarketingDega - bund right 2
Dega - bund left 1Danish Export Group AssociationPowered by Tangora CMSDega - 

bund right 1