Gode og kompetente underleverandører er altafgørende for tilblivelsen af vindkraftværker – til lands såvel som til vands.
Igennem årene har de danske underleverandører placeret sig som de førende på verdensmarkedet inden for kerneområder som innovation, produktion og pålidelighed.
I takt med at de store danske vindmølleproducenter har fusioneret, er fokus for de danske underleverandørers blevet udvidet til også at omfatte de store udenlandske producenter og markeder - og det er i denne sammenhæng, at Danish Wind Energy Group er blevet oprettet.
Formålet med gruppen er at optimere de enkelte medlemmers eksport ved at hjælpe, styrke og promovere de danske underleverandører til vindenergisektoren. Dette foregår blandt andet ved erfarings- og vidensudveksling medlemmerne imellem, samt ved fælles eksporttiltag.
Sektionens medlemskreds udgøres af store såvel som små virksomheder – alle med en seriøs interesse i at eksportere.
Danish Wind Energy Group er en sektion i Dansk Eksportforening og vi har derfor et enormt erfaringsgrundlag at trække på - og tilbyde - idet vor viden er indsamlet fra utallige brancherelaterede eksportfremstød over de seneste 40 år.