Aktivitet


Digitalisering er kommet for at blive. Og din virksomhed skal også i gang. Men hvordan gør du? Og hvordan får andre B2B-virksomheder succes med digitalisering og e-handel? Deltag på dette eftermiddagsseminar for at få brugbare digitaliseringsværktøjer og høre, hvilke succeser og udfordringer andre virksomheder har oplevet.

Virksomheder med e-handel har 3,5 gange højere indtjening end dem uden, og 60-80 procent af indkøbere foretrækker at lægge ordren online. Det er bare nogle af de fakta, som din virksomhed skal forholde sig til inden for få år.

Deltag og få:

  • Viden om digitalisering og betydningen for din virksomhed.
  • Inspiration til forskellige måder at gribe digitalisering an på.
  • Viden om e-handel i et eksportperspektiv.

Seminaret er for dig, der:

  • Arbejder med salg og gerne vil have mere effektiv og professionel dialog med dine kunder.
  • Har ansvar for driften og udviklingen af virksomhedens digitale platforme.

Dagens program

Kl. 13.00: Registrering & Networking

Kl. 13.30: Velkomst
v/ Sebastian Schwarz, Administrations- og HR Chef, Eksportforeningen

Kl. 13.35: Case: B8 – kan man virkelig digitalisere b2b eksport i praksis?
v/ Michael Birn, Director Business Development, B8

Hør om B8’s digitale rejse; fra digitalisering af egen værdikæde til digitalisering af samhandlen og kundekontakten til B2B kunder.

Undervejs vil Michael fortælle om udfordringer og faldgruber. Han lægger særlig vægt på, at du ikke må undervurdere den interne change management-opgave, og han løfter sløret for, hvor de digitale forbedringer kan spores på virksomhedens KPI'er. 

Michael Birn vil også fortælle om den næste del af rejsen, som blandt andet er sensorer i møbelprodukter, som registrerer, hvor møblerne står, hvornår de er købt samt rum- og arbejdspladsudnyttelsesgrader.

Kl. 14.00: Digitalisering og forretningsudvikling – hvordan bygger du jeres online salgsplatform?
v/ Lars Christensen, Partner, Vertica 

Samhandlen mellem virksomheder bliver i stigende grad digital. Det udfordrer IT-landskab, arbejdsgange, kompetencer, organisationer og forretningsmodeller i en hidtil uhørt grad.

Hør konkrete eksempler på, hvordan B2B-virksomheder arbejder strategisk med at digitalisere forretningen og med at skabe digitale forretningsfordele.

Kl. 14.30: Kaffepause & Networking

Kl. 14.50 E-handel i b2b eksport – effektiv udrulning og profitabel vækst
v/ Max Riis Christensen, CEO, MakesYouLocal

  • Lokalisering af processer og website til de enkelte lande, hvad er nødvendigt?
  • Online markedsføring internationalt, hvordan gør du?
  • Markedspladser, hvordan skal du agere i forhold til dem?


Kl. 15.20: Workshop
Du diskuterer en konkret problemstilling sammen med fem andre deltagere.

Kl. 15.50: De bedste pointer

Kl. 16.00: Afrunding og spørgsmål

Kl. 16.05: Tak for i dag

Om Underviserne

Lars Christensen
Lars Christensen er Partner i Vertica, hvor han arbejder med strategi og e-handel. Vertica har igennem 15 år skabt prisvindende e-handelsløsninger for B2B-virksomheder som Velux, B8 og Sanistål.

Max Riis Christensen
Siden 2010 har Max arbejdet for mere end 300 virksomheder med internationale ambitioner gennem MakesYouLocal. “We help webshops succeed abroad” er det forpligtende pay-off hos MakesYouLocal, som dækker Norden og Baltikum med egne e-handelsspecialister og via et stærkt netværk i det øvrige EU.

Michael Birn
Michael Birn er Director Business Development i B8. Han har ansvaret for udviklingen og implementeringen af B8s digitale salgsplatform, og har tidligere beskæftiget mig med General Management både på kontraktmarkedet og i retail.

I dag har han det samlede ansvar for forretningsudvikling drift af marketing, product management, concept development, forretningsstrategi og business integration. Michael Birn er desuden en del af direktionen hos B8 A/S. 

 

Fakta

Pris

1.980 kr. ekskl. moms

Medlemsrabat for medlemmer af Eksportforeningen: 990 kr.

Sted

Eksportforeningen, Eksportens Hus, Lysbrohøjen 24, 8600 Silkeborg

Tidspunkt

13.00 - 16.00

Ledige pladser

Der er 22 ledige pladser

Tilmelding