Aktivitet


Sælger din virksomhed til Asien? Så har du måske oplevet, at din thailandske medarbejder aldrig tager telefonen, når du ringer, eller din leverance fra Indonesien er helt anderledes, end du forventede. Til mødet med din kinesiske samarbejdspartner kommer du med en kontrakt, mens kineserne kommer med en kop te.

Det er kulturelle forskelle og misforståelser, der er på spil. Ved du for eksempel, hvad det vil sige at tabe ansigt, eller når forretning opfattes som en krigszone i nogle asiatiske kulturer? Det kan gøre et samarbejde i Asien svært og betyde, at ellers lovende forretningsrelationer ikke får den fornødne succes.

På dette eftermiddagsseminar sætter vi spot på kulturelle faldgruber for danskere i Asien. Du møder Linda Jakobsen, som har 16 års erfaring med danske virksomheders eksport til især Asien. 

Linda har været udstationeret for Danmarks Eksportråd i Thailand og Taiwan og arbejder i dag med kulturforståelse, socialt ansvar og strategi for danske virksomheder med internationale aktiviteter.

Deltag på seminaret og få:

  • En indsigt i kulturelle forskelle mellem danskere og bl.a. kinesere, thailændere og taiwaneserne, som spiller en afgørende rolle i forhold til, om du opnår succes og fiasko på de asiatiske markeder
  • Eksempler og erfaringer fra danske virksomheder, der eksporterer til Asien, så du undgår at begå de samme kulturelle fejl
  • En indsigt i, at det ikke handler kun om at forstå asiatisk kultur. Du skal også vide, hvordan dansk kultur skiller sig ud

Program

13.00 Registrering & Networking

13.15 Velkomst
v/ Sebastian Schwarz, Head of Administration & HR, Eksportforeningen

13.30 Kulturelle faldgruber for danskere i Asien
Hvad er kulturel intelligens, og hvilken forskel gør det i Asien, at du kender til:

  • At tabe ansigt
  • Hierarki
  • Netværk/Guanxi
  • Indirekte kommunikation
  • Forretning som en krigszone
  • Sammenhængen mellem stat og samfund

14.30 Kaffepause og networking

14.45 Hvordan kan danskere handle kulturelt smart i Asien?
Baseret på cases fra danske virksomheder i bl.a. Thailand, Kina, Indonesien og Taiwan får du eksempler på, hvordan typiske kulturelle konflikter kan undgås eller løses, så du får optimale betingelser for at gøre forretning med din asiatiske partner.

16.00 Spørgsmål og diskussion

16.30 Tak for i dag

Mødet er arrangeret i samarbejde med LIVING INSTITUTE

Linda Jakobsen er Senior Consultant ved LIVING INSTITUTE, der siden 2004 har hjulpet danske og internationale virksomheder med at sikre højere profit og innovative løsninger ved at øge deres kulturelle intelligens både på et individuelt og et organisatorisk plan. 

Fakta

Pris

990 kr. ekskl. moms pr person for medlemmer af Eksportforeningen og/eller Arbejdsgiverne Industri + Håndværk

1980 kr. ekskl. moms for andre

Sted

Danish Export Association, Eksportens Hus, Lysbrohøjen 24, 8600 Silkeborg

Tidspunkt

Mandag den 19. februar 2018 kl. 13.00 – 16.30

Ledige pladser

Der er 16 ledige pladser

Tilmelding