Aktivitet

11.12.2018

Interaktive salgspræsentationer i Power Point - december 2018


Ved du, hvordan du præsenterer din virksomhed, jeres produkter og services, så det er jeres løsning, kunderne husker? Deltag i dette seminar og lær, hvordan du kommunikerer effektivt med powerpoint. Du får konkrete tips og værktøjer, så du selv kan optimere dine salgspræsentationer.

Deltag på seminaret og lær, hvordan din præsentation kan gøres interaktiv og engagerende. Samtidig stiller vi skarpt på, hvordan din præsentation kan tunes til de kulturelle forskelle, du møder hos kunderne i dit salgsarbejde. I år vil der første gang også være fokus på, hvilke krav online møder stiller til den gode præsentation.

Få inspiration fra B2B-case

Underviser Mads Holm Iversen fra Convinced har inviteret Anders Rasmussen, salgsdirektør i Daniamant, med som oplægsholder på dagen.

Mads og Anders har sammen udviklet en interaktiv og interkulturel præsentation om Daniamant, som virksomheden bruger i hele verden.

Det betyder, at du får konkret og relevant inspiration til din egen præsentation, når Anders deler sine guldkorn om præsentationen og kommunikationsteknikker.

Du får:

Konkrete værktøjer, som du kan gå hjem og bruge med det samme. Programmet byder på undervisning i både teori og teknikker, og du lærer for eksempel, hvordan du:

  • Forandrer din præsentation fra statisk til dynamisk (og interaktiv, så du vælger fokus ved at klikke i præsentationen sammen med din kunde)
  • Skaber én integreret præsentation, der samtidig kan bruges i forskellige kulturer
  • Tilpasser en præsentation til online møder
  • Afdækker kundens behov
  • Præsenterer de rette løsninger
  • Øger salget med dine præsentationer

Kan alt det virkelig lade sig gøre på samme tid? Telenors erhvervsdirektør Jens Andersen er ikke i tvivl:

”Præsentationerne fra Convinced kan måles på vores salgstal”

Få feedback på din præsentation

Under seminaret får en udvalgt deltager feedback på sin præsentation. Send derfor din præsentation til Mads inden seminaret.

Hvis din præsentation bliver valgt, skal du præsentere den på seminaret. Derefter får du feedback fra Mads sammen med nye professionelle slides. Feedback og slides har en værdi af 20.000 kroner i konsulenthonorar.

Program

Kl. 09.00: Registrering og networking

Kl. 09.30: PowerPoint og præsentationsteknik, der sælger!

Hvordan skaber du præsentationer, der skaber ”wauu-effekt” hos kunderne og baner vejen for mere salg på tværs af kulturer og forretningsområder?

Kl. 11.00: Præsentation fra en deltager på seminaret

Efter præsentationen vil Mads give konstruktiv feedback og komme med sit bud på nye slides og skarp kommunikation. 

Kl. 11.30: Daniamants interkulturelle præsentation

Salgsdirektør hos Daniamant Anders Rasmussen rejser praktisk talt ”på de syv verdenshave”. Han sælger Daniamants maritime sikkerhedsudstyr overalt i verden. Med sig har han en interaktiv, interkulturel salgspræsentation, der er udviklet i samarbejde med Mads Holm Iversen. Under sit oplæg vil Anders dele sine præsentationsguldkorn med dig.

Kl. 12.00: Frokost

Kl. 12.45: Præsentationer til online møder – hvad skal du være særlig opmærksom på?

Mads vil forlade lokalet og holde en kort præsentation et andet sted for at vise, hvilke særlige udfordringer du skal imødekomme, når du holder online møder med fx kunder i udlandet.

Kl. 13.15: Interaktive salgspræsentationer – hvad gør jeg?

Du lærer, hvordan du opbygger en logisk struktur i din præsentation – blandt andet ved at bruge McKinseys pyramideprincip. Og du lærer, hvordan du binder det hele sammen, så det fremstår brugervenligt, interaktivt og professionelt.

Kl. 14.00: Kaffepause

Kl. 14.20: Hvad kan vi lære af de allerbedste salgspræsentationer? Og hvad kan du bruge det til?

Vi ser på cases fra TV 2, C.C. Jensen, Grundfos, Universal Robots og Telenor, hvor vi diskuterer, hvordan præsentationerne skaber værdi for virksomhederne.

Kl. 15.30: Afslutning og networking

Det er syvende gang vi holder seminaret. I 2017 blev det evalueret til 9,8 på en skala fra 1-10.

Tilmelding

Fakta

Pris

3960 kr. ekskl. moms pr person

Medlemsrabat for medlemmer af Eksportforeningen: 1980 kr.

Sted

Eksportforeningen, Eksportens Hus, Lysbrohøjen 24, 8600 Silkeborg

Tidspunkt

9.00 - 15.30

Ledige pladser

Der er 13 ledige pladser