Aktivitet

30.08.2018

Water - Netværksmøde i Danish Water Technology Group - August 2018


Vær med når eksperter fra den danske vandsektor sætter fokus på eksport og deler viden og erfaringer.

Danish Water Technology Groups netværksmøder, er for medlemmer af netværket samt virksomheder, der arbejder med vandsektroen* og som ønsker at styrke eksportmulighederne. Her vendes emner der relaterer til virksomhedernes kommercielle muligheder og udfordringer i udlandet, og eksportsælgerens ageren i markederne.

*(både vand, spldevand, klimatilpasning, vandistribution, vandbehandling osv.)

Læs mere om Danish Water Technologty Group her

PROGRAM 

09:30-10:00 Velkommen til LINAK 
Medlem af Danish Water Technology Group 
Registrering, og netværk m. kaffe og rundstykker 

10:00-10:10 Velkommen & præsentation af dagens program
v/Ilse Korsvang, Head of DWTG

10:10-10:40 Netværkstid – bordet rundet – speed networking

10:40-11:15 Hvordan opstartede LINAK deres satsning på det globale spildevandsmarked? (TBC)
For et par år siden besluttede LINAK at gå all-in på ventiler til spildevandsanlæg, i tillæg til mange andre applikationer. Melanie Kuhn vil fortælle om hvordan LINAK igangsatte processen med at nå frem til det rette produkt, få godkendelser og udvikle et uopdyrket salgsområde. Hvad var udfordringerne, og hvad strategien er i dag m.h.t. markeder, markedsføring osv.?

11:15 –11:45 Jyske Bank – finansiering af din vækst?
Hans Jacob Rasmussen er seniorspecialist i eksportfinansiering hos Jyske Bank, og vil bl.a. fortælle om mulighederne for at give udenlandske kunder op til 5 års kredit med EKF-garanti.

Jyske Bank har udviklet et koncept for den type eksportfinansiering til både eksisterende kunder og ikke-kunder, hvor banken tager sig af hele processen både omkring tilbudsgivning og etablering af finansieringen, samt den efterfølgende administration i finansieringens løbetid.
Herefter er der god plads til spørgsmål.

11:45– 12:00 Nye salg- og markedsføringsmuligheder
V/Andreas Julskjær, DWTG
Få de seneste nyheder fra Danish Water Technology Group og Eksportforeningen inkl. præsentation af de seneste og kommende aktiviteter.

Vi vil som altid også gerne have jeres ønsker og ideer til aktiviteter.

12:00-13:00 Frokost og mere tid til netværkssparring.

13:00-13:30 Rundtur i Linaks runde fabrik (TBC)
Da Linak i 2015 indviede deres første runde fabrik, var målet at fjerne unødvendig håndtering, mellemlagring, transport, og overproduktion. Serieproduktion blev afløst af one piece-flow, så der produceres et styk ad gangen, og fordyrende undersamlinger og lagringer kunne undgås. Forventningen var at hæve produktiviteten med op mod 50 pct. Er det lykkedes?

13:30-14:15 Eksport af vandteknologi – delt op i tre områder
Vi planlægger at opdele i 3 grupper: Drikkevand, Spildevand og øvrige

Netværkstid - Hvad arbejder du med lige nu?
Kort præsentation fra alle deltagere – og tid til at diskutere erfaringer og udfordringer, og få input fra de øvrige deltagere ved bordene.

14:15 -14:30 Kaffepause

14:00-15:30 Brian Hansen – Hvordan læser du kropssprog, - og hvordan er dit?
Der er stadig medlemmer, der taler om sidst Brian var på programmet. Derfor vil vi gerne give jer muligheden igen for et supersjovt, lærerigt og spændende oplæg.

Som Brian skriver:
Kropssprog er meddelelser, – også når man ikke siger noget. Bevægelser, udtryk og udstråling er ofte mere sigende end ord. Derfor bør vi vide, hvilke signaler vores krop udsender, og blive opmærksomme på andres.

Brian er skuespiller, og vil på en virkelig underholdende måde vise os typer og episoder fra hverdagen, - både så vi kan grine af det, og så vi kan overveje, om vi skal ændre noget i vores egen opførsel!! læs mere

15:30 –15:45 Afslutning og tak for i dag

Husk: Næste netværksmøde den 6. december 2018

Fakta

Pris

Pris for deltagelse

inkl. forplejning

  • Medlemmer af DWTG: 795,- 
  • Andre: 1.590,-

 

Sted

TBA

Ledige pladser

Der er 30 ledige pladser

Tilmelding