Aktivitet


Er du en af dem, der venter spændt på at finde ud af, hvad Brexit kommer til at betyde for din virksomhed? Og vil du gerne vide, hvordan du forbereder dig bedst på de forskellige scenarier?

Deltag i dette webinar og få svar på, hvordan du kan forberede dig på Brexit fra Kromann Reumert, som også har et kontor i London.

Spørgsmålet på alles læber lige nu er, hvilket Brexit der venter på den anden side af den officielle dato for udtrædelsen af EU den 29. marts 2019. Uanset hvad Brexit processen ender med, er der masser af forhold du skal tage højde for allerede i dag. Det er vigtigt at undersøge, hvordan Brexit kan påvirke din virksomhed og planlægge, hvordan I bedst muligt håndterer de mulige konsekvenser.

Efter webinaret har du fået viden om: 

Brexit: Hvvad nu?

Overblik over Brexit processen - (herunder den seneste udvikling).
Er et "no deal" scenarie sandsynligt?

Som virksomhed: Hvordan skal du forberede dig?

Webinaret har fokus på følgende områder:

  • Kontrakter
  • IP-rettigheder
  • Ansatte
  • Persondata

Nogle af de spørgsmål oplægsholderne bl.a. vil komme omkring:

  • Hvilke kontrakter er relevante at se på og hvilke bestemmelser bør der være fokus på? Hvem af parterne skal bære udgifterne forbundet med Brexit?
  • Hvem bærer risikoen for udsving i valuta?
  • Skal der indarbejdes klausuler, der tager højde for 'Material Adverse Effect' og force majeure? Og hvilken betydning kan sådanne klausuler have?
  • Hvem skal betale told? Hvem skal betale for merarbejde i forbindelse med fortoldning?
  • Skal nogle territoriale bestemmelser laves om, f.eks. klausuler om opdeling af distributionsnetværk i territorier?
  • Er det nødvendigt at lave bestemmelser om lovvalg og værneting om?
  • Hvad med EU-borgere ansat i UK?
  • Hvad med EU-borgere der blot skal udføre lejlighedsvist arbejde i UK?
  • Hvordan sikrer virksomheder sig bedst ift. sikring af IP rettigheder efter Brexit?
  • Hvad med persondata? Skal vi forberede os på at ændre noget her?

Webinaret er for dig, der:

  • Handler med Storbritannien eller har værdikæder, hvor britiske virksomheder indgår.

Oplægsholdere:

Tyge Rasmussen, Partner, Kromann Reumert

Tyge Rasmussen fokuserer primært på virksomhedsoverdragelser, selskabsret og generel erhvervsretlig rådgivning. Tyge har betydelig erfaring med rådgivning inden for internationale kontraktforhold, herunder udarbejdelse og forhandling af kommercielle samarbejds- og samhandelsaftaler.

Laura Nelson Marusic, Advokat, Kromann Reumert

Laura arbejder med corporate compliance med særligt fokus på de regulatoriske aspekter af international handel (f.eks. eksportkontrol og handelsrestriktioner (embargoer, mv.)), herunder i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og interne undersøgelser, anti-korruption og CSR.

Laura og Tyge er begge en del af Kromann Reumerts Brexit-hold. 

Om webinarer:

Det eneste, du skal bruge for at deltage, er:

  • En computer, en tablet eller en smartphone
  • Høretelefoner er en fordel, så bliver lyden bedre
  • Inden webinaret modtager du et link til websitet, hvor undervisningen foregår
  • Bruger du tablet eller smartphone, skal du downloade click meeting-appen i Appstore inden kurset, så du er klar.


Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet.

TILMELDING

Fakta

Pris

Gratis for medlemmer af Eksportforeningen

500 kr. pr person ekskl. moms for andre

Tidspunkt

10:00 - 10:45

Ledige pladser

Der er 13 ledige pladser