Hvad siger medlemmerne?

I Danish Cruise & Ferry Group kan du dele viden, erfaringer og kontakter med virksomheder, der leverer udstyr og interiør til krydstogtskibe og færger i hele verden. Læs med og find ud af, hvad medlemmerne får ud af netværket.

Netværket sikrer os flere nye leads

”Vi hjælper hinanden med kontakter og får på den måde større rækkevidde ud i verden. Desuden er det en stor styrke, at vi sammen kan møde kunderne på udenlandske markeder under et fælles dansk brand. Det giver os et professionelt udtryk og tid til at lande nye ordrer, fordi Eksportforeningen tager sig af koordineringen og servicerer deltagerne hele vejen.”

Ole Varming Andersen, CEO, Danish Furniture Group ApS

 Ole Varming Andersen

På billedet ses Ole Varming Andersen, CEO, Danish Furniture Group ApS til højre sammen med Søren Sonne, CEO, Dansk Wilton på Seatrade Cruise Global 2013.


Vi får større synlighed på nye markeder

”Chancen for, at der kommer en vigtig reder eller arkitekt forbi din egen lille stand, er umådelig lille. På den danske fællesstand kan vi derimod trække på hinandens erfaringer og dele kontakter, fordi alle virksomheder har et fælles mål om at skabe synlighed og få solgt vores produkter.”  

Mads Agerholm Christensen, Export Manager, Dansk Wilton

 Mads Agerholm1


Vil du i gang med at skabe nye kontakter? 

Som medlem af Eksportforeningen og Danish Cruise & Ferry Group har du mulighed for at deltage i netværksmøder og delegationsture til nye markeder, hvor du kan dele viden og erfaringer med kollegaer i branchen. 

Vi tager sammen på udvalgte internationale fagmesser og konferencer, hvor du møder kunderne i samlet flok med andre danske leverandører og under et fælles dansk brand. Det øger gennemslagskraften, og du står stærkere i den globale skibsbygningsindustri. 

læs mere her