20.12.2017

Eksportforeningen får ny Head of Danish Oil & Gas Technology Group

Dennis B. Kristensen er netop ansat som Head of Oil & Gas Technology Group i Eksportforeningen. Han har bred erfaring med eksportsalg, som han fremadrettet skal bruge til at drive og udvikle olie- og gasnetværket, der tæller 115 af industriens dygtigste eksportvirksomheder.

Dennis B. Kristensen kommer med 10 års erfaring fra eksportverdenen inden for marine og offshore samt olie- og gasbranchen. Han har tidligere arbejdet som Area Sales Manager hos FURUNO DANMARK og Danfoss Semco samt General Sales Manager hos Novenco Marine & Offshore. Derudover har han en baggrund som navigatør og taktisk officer i Søværnet.

Dennis B. Kristensen har derfor indsigt i de eksportudfordringer, som foreningens medlemmer står overfor og kan blandt andet sparre med medlemmerne om, hvordan de skaber værdi for deres kunder og etablerer agentnetværk. 

Danish Oil & Gas Technology Group er en del af Eksportforeningen og har 115 medlemsvirksomheder. Læs mere om netværket her