Kina: Guide til nye visumregler

Når du fremover skal søge visum til Kina, skal du møde personligt op på Chinese Visa Application Service Center i København, hvor du skal afgive fingeraftryk. Læs med og få indblik i de nye regler og seneste erfaringer med processen fra Danish-Chinese Business Forum.

”Jeg søgte visum i sidste uge og oplevede i den forbindelse en del ventetid. Derfor er det vigtigt, at du afsætter ekstra tid til processen, som i overgangsfasen fra gamle til nye regler er lidt mere tidskrævende,” forklarer Line Elk Hansen, Project & Public Affairs Manager hos Danish-Chinese Business Forum. 

Trin for trin – vejen til visum i Kina

Organisationen, der arbejder for at styrke samhandel og samarbejde mellem Kina og Danmark, har et tæt samarbejde med den kinesiske ambassade og hjælper danske virksomheder med at komme godt igennem processen med at søge visum. 

Line Elk Hansen giver her en guide til, hvad du skal være opmærksom på i ansøgningsprocessen, og du får gode råd til at komme nemmest muligt gennem de forskellige trin: 

Nr. 1: Hav et foto klar

Hav et vellignende foto parat, som lever op til kravene. Du skal bruge det i både hard copy og digitalt format. Du kan se kravene til fotos her

Nr. 2: Søg online først

Du skal søge om visum online, inden du møder personligt op på Chinese Visa Application service Center i København. Find formularen her

Nr. 3: Afsæt tid til ansøgningen

Du bliver bedt om detaljerede informationer i ansøgningsformularen, og du skal derfor afsætte cirka 1,5 time til at udfylde den. Det er fx spørgsmål om, hvilke distrikter og byer du tidligere har besøgt i Kina og dine forældres erhverv. Derudover kan du få brug for referencenummeret i den invitation, du har fået fra din kinesiske kontakt.  

Nr. 4: Book aftalen online  

Book en aftale online her, før du møder op på Chinese Visa Application Service Center. 

Inden du booker aftalen, skal du have udfyldt ansøgningsformularen online. 

Nr. 5: Aflever dit printede ansøgningsskema ved ankomst

Når du ankommer til Chinese Visa Application Service Center, skal du aflevere dit ansøgningsskema i print. Du får herefter udleveret et nummer og to erklæringer, som du skal underskrive og aflevere, når det er din tur. Her får du et nyt nummer, som giver dig en plads i køen til at betale ansøgningsgebyret, og du får en dato for afhentning af dit visum. 

Nr. 6: Afhent visum

Når du skal hente dit visum, skal du ikke stille dig i kø, men gå direkte til skranken, hvor du får et nummer i køen til afhentning. 

Tak til Danish-Chinese Business Forum for levering af hands on-oplevelser med ansøgningsprocessen til visum i Kina.

Gør indtryk, når du starter eksport til Kina: Lær tre sætninger på kinesisk og imponér dine kunder
Læs også

Udvid din forretning i Kina

Hvad skal du være opmærksom på, hvis du vil udvide eller etablere forretning i Kina. Her er tre bud:

Finans Kreditkort

Få et overblik over kinesisk e-handel

Læs artiklen
[Brug ikke] Deif Vindmoelle

Forbered virksomheden på lange betalings-betingelser

Læs artiklen
[Brug ikke] Kina - Foto Cred: Chris Webster

Kinas midtmarked kræver tilpasning og differentiering af produkter

Læs artiklen