21.04.2017

Navnenyt: Nyt sektionsråd i Danish Cruise & Ferry Group

Danish Cruise & Ferry Group under Eksportforeningen har fået nyt sektionsråd, som skal bidrage til fortsat udvikling i netværket og sætte fokus på markedspotentialet i færge- og krydstogtindustrien.

Sektionsrådet består af Danish Furniture Group, Dansk Wilton A/S, VIKING Life-Saving Equipment, Saint-Gobain Marine Applications, Blue Water Shipping og Aluflam Marine. De seks virksomheder afspejler en bred vifte af kompetencer inden for færge- og krydstogtindustrien, hvor de leverer sikkerheds-, fragt- og interiørløsninger.

I fællesskab vil de nye sektionsrådsmedlemmer arbejde for, at flere virksomheder får øjnene op for potentialet i færge- og krydstogtindustrien, så danske leverandører står stærkere over for den globale konkurrence. Sektionsrådet skal desuden bidrage til, at der fortsat sker en udvikling i Danish Cruise & Ferry Group, og at netværket skaber kontakt mellem medlemmerne og deres potentielle kunder.

Sektionsrådet i Danish Cruise & Ferry Group består af:

  • Ole Varming Andersen, Danish Furniture Group (formand)
  • Mads Agerholm Christensen, Dansk Wilton A/S (næstformand)
  • Flemming Nielsen, VIKING Life-Saving Equipment
  • Hans Juul Jacobsen, Saint-Gobain Marine Applications
  • Lisette Trab Munk, Blue Water Shipping
  • Brian Pedersen, Aluflam Marine 

Mød sektionsrådet for Danish Cruise & Ferry Group her

Danish Cruise & Ferry Group er en del af Eksportforeningen og har 24 medlemsvirksomheder. Læs mere om netværket her