Praktik: Business development

Vil du have hands-on erfaring med eksport og projektledelse?

Har du interesse for eksport og international handel? Og er du i gang med en videregående uddannelse inden for international business, markedsføring, udenrigshandel eller lignende? Så er det dig, vi har brug for.

I Eksportforeningen søger vi lige nu en businesspraktikant med start i foråret 2019. Hos os får du rig mulighed for at styrke din faglige værktøjskasse og prøve kræfter med en bred palette af opgaver. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at udarbejde markedsrapporter inden for specifikke brancher på udvalgte markeder. Ved hjælp af dine kompetencer inden for informationsindsamling, dataanalyse og interviews skal du med disse rapporter synliggøre markedsmuligheder for Eksportforeningens medlemmer.

Du bliver tilknyttet Head of Business Development Halldor Halldorsson, som du skal hjælpe i det daglige arbejde.

Arbejdsopgaver

  • Kontakt med medlemmer
  • Praktiske opgaver i forbindelse med fremstød
  • Opstart af nye projekter
  • Planlægning og gennemførelse af møder og konferencer
  • Kontakt til udenlandske samarbejdspartnere

Kvalifikationer

  • Du er i gang med en videregående uddannelse inden for international business, international erhvervskommunikation, udenrigshandel eller lignende
  • Du kan håndtere og overholde mange korte deadlines
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du kan arbejde med mange sideløbende projekter
  • Du kan køre et projekt fra start til slut

Info og ansøgning

Praktikforløbet varer fra januar til og med juni 2019 eller efter nærmere aftale. Stillingen er ulønnet, men vi tilbyder gratis frokostordning og godtgør dine transportomkostninger.

Send ansøgning og CV til halldor.halldorsson@dk-export.dk hurtigst muligt. Har du spørgsmål, kan du ringe til Head of Business Development Halldor Halldorsson på tlf. +45 2122 9560.

Om Eksportforeningen

Eksportforeningener en privat, landsdækkende forening, der består af cirka 570 medlemsvirksomheder. Vi er landets største arrangør af eksportnetværk og eksportfremstød og beskæftiger 30 medarbejdere på hovedkontoret i Silkeborg. Vores medlemmer er opdelt i netværk efter branche- og kundeinteresser i udlandet, og vi hjælper dem ud på internationale markeder gennem fælles eksportmarkedsføring- og fremstød og via deling af markedsviden, erfaringer og kontakter.

Læs mere om Eksportforeningen