Producentansvar for emballage: Hvad er op og ned?

Artiklen er skrevet i samarbejde med European Recycling Platform

Når vi rammer sommeren 2025, helt præcist 1. juli, træder producentansvaret for emballage i kraft i Danmark, som et af de sidste lande i Europa. Men allerede 31. august 2024 er der deadline for lovpligtig registrering og indberetning af den emballage man som virksomhed bringer i cirkulation eller mere fagteknisk sagt "tilgængeliggør" på det danske marked. Det er ligeledes deadline for valg af kollektivordning.

De nye krav giver anledning til usikkerhed hos de danske virksomheder, som er i fuld gang med at sætte sig ind i, hvordan de nu skal agere i forhold til producentansvaret.

”Vi møder rigtig mange spørgsmål i vores snak med danske virksomheder. ’Hvilken emballage er jeg ansvarlig for?’ ’Hvordan beregner jeg mængderne?’ ’Kan det overhovedet blive præcist?’ ’Hver forsendelse er forskellig – hvad så?’ ’Og hvad med det der sendes ud af landet?’ Bare for at nævne nogle,” siger Lars Bruntse, produktchef hos European Recycling Platform (ERP), som rådgiver og hjælper virksomheder med at overholde deres ansvar i forhold til blandt andet emballage.

Og det er faktisk ikke let at besvare spørgsmålene, for lovgivningen for 2024-registreringen er først lige blevet udstedt, og der er endnu ikke kommet information ud fra officiel side, ligesom der ikke foreligger konkrete vejledninger. Det gør det selvfølgelig vanskeligt at håndtere, når deadline allerede er 31. august 2024. Hvordan og hvornår der skal rapporteres i 2025, fastlægges først i slutningen af 2024.

Hvor meget emballage har jeg?
Tager man udgangspunkt i en eksporterende B2B-virksomhed, er en potentiel hovedpine at opgøre mængderne af emballage.  Virksomheden sælger produkter, der ikke når ud til en forbruger. Ofte er der i de tilfælde også tale om ordreproduktion, som betyder, at mængden af emballage kan variere betydeligt i type og mængde, afhængig af ordresammensætningen og størrelsen. Så hvordan gøres det op?

Først og fremmest, bliver det et krav, at emballagen, der med salget bringes i cirkulation i Danmark, rapporteres i Danmark. Både transportemballagen, sampakemballagen og primæremballagen. Typisk for disse er, at emballagen skal rapporteres som erhvervsemballage, da slutbrugeren er en anden virksomhed.

Specielt for transportemballage og sampakemballage kan det være vanskeligt at ramme helt plet på grund af variationen fra ordre til ordre. Specielt for disse emballager vil det være en løsning at kigge på indkøbsmængden og eventuelt gruppere nogle kassestørrelser.

”Virksomhedens papleverandør skal kunne fremlægge datablade med vægt og beskrivelse af materialet, herunder hvor meget genanvendt pap der er i pappet. Ud fra det kan man vurdere det årlige forbrug i vægt ud fra indkøbsmængden. Hvis der desuden er tryk på pappet, er det også vigtigt at indhente data på dette,” forklarer Lars Bruntse.

Emballage over grænsen
Hvad så med den emballage, man sender ud på eksportmarkederne? Rapporteringen i Danmark handler nemlig kun om, hvad der sendes ud på det danske marked.

”Her vil jeg anbefale at se på salgsstatistikkerne, hvor man kan trække salgsfordelingen på det enkelte land. Hvis det er retvisende, så antag at sammensætningen fra land til land er ens. Det er vigtigt at beskrive det i sin proces, for det skal kunne fremlægges ved forespørgsel fra myndighederne. Tallet for Danmark findes således ved at gange indkøbsmængden med procentdelen, som det danske salg udgør,” siger Lars Bruntse, som samtidig anbefaler, at man vender det med sin revisor, som kan hjælpe med at finde ud af, om udregningerne giver et retvisende billede.

Når det er sagt, så vil kravene til dokumentation stige med tiden. Derfor anbefaler Lars Bruntse at oprette emballagedata på styklisterne, hvor det er muligt og kan hjælpe med præcisere mængderne.

For emballager, som generelt er ens hver gang, typisk når det er den primære emballage, der følger et standardprodukt, er det muligt ud fra et antal solgte enheder at sammenlægge vægten af de typer emballage, der indgår. Det kan eksempelvis være en plastdunk, hvori produktet er ihældt, en papkarton der omslutter plastdunken og en etiket på plastdunken. Ved at have enhedsvægten på de tre typer emballager kan de ganges op med antal enheder solgt. Det er en klar fordel af få disse data lagt ind på en stykliste, så det er nemt at trække data ud og automatisere opgørelsen.

Medlemskab af en kollektivordning giver værdi – også ved små mængder
Hvis man som virksomhed bringer under 8 ton emballage i cirkulation i Danmark og vælger at rapportere simpelt, det vil sige ikke pr. materialekategori, kan man vælge at stå for at håndtere producentansvaret selv, eller man kan blive medlem af en kollektivordning.

Lars Bruntse fra European Recycling Platform anbefaler sidstnævnte. For selvom det koster et årligt gebyr, er medlemskabet hurtigt tjent ind i forhold til den tid man sparer på selv at holde styr på krav og rapportering.

Nogle af fordele ved medlemskab af en kollektivordning omfatter:

- Lovgivningen er under stor forandring de næste år og det skal man selv holde sig ajour med, medmindre man er i en kollektivordning.
- Overvej værdien af at have en ekspert at kunne ringe til for afklaringer og tvivlsspørgsmål.
- I en kollektivordning er der typisk løbende fakturering af mængderne over året i stedet for årligt forud, hvilket er bedre for cashflowet.
- Kollektivordningen varetager administrationen og rapporteringen til myndighederne og tager det arbejde væk fra dit bord.
- En kollektivordning kan rådgive om, hvordan I kan få et lavere gebyr med jeres emballagedesign.
- Kollektivordningen kan registrere din virksomhed i producentregisteret i 2024, så I ikke skal bruge tiden på det.

Det årlige medlemsgebyr i ERP Denmark er kr. 1.900,- for alle disse services. Desuden får man hos ERP også adgang til et internationalt inhouse netværk af eksperter, der kan hjælpe jer på eksportmarkederne. ERP er en del af Landbell Group, som er eksperter i producentansvar globalt.